Meet

Hej alle sammen,
Jeg håber, I har det godt.
Jeg vil starte fra bygyndelsen ved at opdatere jer om sidste weekends events. Fredag den 7. var jeg til Hannahs 16 års fødselsdag (nogle af jer har nok set billederne fra festen på Facebook). Det var en god fest med mad, dans, snak og musik. Vi var en 10-15 stykker blandet fra skolen (dem kendte jeg) og et par af hendes karate/nabo/kusine-venner (Hannah har sort bælte i karate, hun er tryg at være i nærheden af).
Lørdag morgen (tidligt) skulle jeg se mit første meet (det er ligesom et løbestævne, hvor skoler/teams deltager med deres Varsety (de syv hurtigste på deres team) og Junior Varsety (resten af holdet), forstår I. Det er ligesom, hvis vi i DK ville deltage i et løb. Det er det samme). Jeg skulle ikke selv løbe, men opleve stemningen og se hvordan det foregår. Så jeg varmede op med mit team og heppede på dem.
To dage før et meet har vi pastaparty på teamet. Det vil sige at efter træning køre vi hjem til en af pigerne og spiser pastaretter og brød, som nogle andre forældre har lavet, og slutter af med en eller anden form for dessert. Det er rigtig lækkert og en god belønning for hård træning. Vi kan alle godt lide mad.
Denne uge, har været min første rigtige uge med skole, træning og lektier hver dag. Vi træner alt mellem 1 og 3 timer hver dag. To gange i ugen kører frivillige forældre os et sted hen, hvor vi løber (det er de hårde træningsdage). Vi løber meget bakkeløb. Det er rigtig hårdt i øjeblikket, men en stor sejrsfornemmelse bagefter. Jeg synes allerede, jeg kan mærke, at mine lår er blevet mere muskeløse - ikke tosset! I løbet af ugen er der ikke meget tid til familietid. Vi har alle vores at rende til, så det har ikke været mange aftener vi har spist sammen i denne uge. Men det føles ikke forkert, for vi forstår det godt. I onsdags var jeg nødt til at skippe bibelstudy for at lave lektier, og det var intet problem. Jeg bruger min halve time (SET-class) i skolen til at lave lektier og nogle aftener en time eller to. Så det er ikke slemt.
Vejret er ikke til at finde ud af. Den sidste uge har luftfugtigheden været lav, så det har mindet om dansk sommervejr (i september!). Morgenerne er kølige og diset, men det bliver varmt i løbet af dagen. Og når vi har træning er det i eftermiddagssolen, og den er varm nok! Nætterne er tætte i huset, så jeg sover med vinduet åben.
Jeg har gået i skole i tre uger nu, og jeg synes jeg er ved at få en rytme. Jeg kender klasserne og ved hvem jeg snakker med i hvilke klasser. Jeg møder stadig nye mennesker, det er rigtig godt. I denne uge har jeg ikke siddet med Hannah, men med Jessicas veninde Heather, som jeg har time med, der hvor vores lunch er, og hendes venner. Heathers venner og jeg har aftalt at tage i biffen søndag aften og spise på en eller anden god mexikansk spisested, som alle i USA kender.
Så denne weekends planer er følgende: I dag (om et par timer) kommer Rachel (min area rep) og henter mig og vi skal så mødes med hendes andre 2 udvekslingsstudenter og snakke. I aften er der team sleepover at one of the girl´s house. Vi medbringer lidt forskelligt (jeg en melon) og skal hygge, snakke, grine og spise. (Så jeg er fritaget for kirke i morgen).
Søndag efter jeg er kommet hjem, vil jeg prøve at nå at se Alexandras soccer game og løbe en tur før jeg om aftenen skal i biffen. (Det er oprigtigt en sleepover, men en sleepover ad gangen).
Mandag har vi fri fra skole pga Citizenship Day (og Rosh Hashannah). Så jeg tror jeg skal skype med familien og lave lektier, og hvad der eller dukker op uventet.
Det er en kort uge næste uge, for fredag har vi også fri. Det er Fair Day. Skolerne giver eleverne fri for, at de kan go to the Fair. Jeg ved ikke helt, hvad det er, men efter hvad jeg har fået at vide, er det et sted, hvor man bruger mange penge på mad og drikke, der er nogle dyr, noget underholdning og nogle forlystelser. Det er der hvert år, så mange gider ikke mere og andre er trofaste. Tonya synes, jeg skal go. Så jeg regner med at tage til the Fair med Hannah.
Nå, nu til det jeg glæder mig mest til at fortælle. I går fik mit team og jeg en halv time før fri fra skole, klædte om til vores løbeuniformer (som vi løber i til meets) og i en gul bus kørte vi til en anden skole, hvor jeg skulle løbe mit første meet og de andre derestredje! Vi gik ruten (ved første øjekast forvirrende pga de mange loop i loopene). Det var en bakket rute, med nogle stejle og gradual bakker. Ruten var 3,1 miles (det er alle meets). Først varmer Varsety op og løber og dernæst varmer vi (JV) op og løber. Vi kom kl. 14.30 og tog afsted kl. 19. (JV løb som de sidste 17.45).
Jeg var meget spændt på mit første løb. Vi var 19 skoler/team, så det var mange. Det jeg var mest nervøs for var min tid. Men de sagde alle sammen at det var ligemeget og jeg var ikke den enste der var spændt på løbet og deres tid.
Da jeg endelig løb tænkte jeg ikke rigtig på noget. Folk står forskellige steder på ruten og hepper på en, uanset om man kender dem eller ej. Efter de første 2 miles kunne jeg rigtig mærke, at det var hårdt. Men der var jo kun en vej, og det er fremad. Jeg løb og løb og efter den sidste bakke var der kun 200 meter tilbage. Det var heligt, for jeg kunne ikke have løbet længere. Jeg var i mål! Med blævrende ben modtog jeg et ribbon, og mit første meet var fuldført på 27 minutter. Jeg er glad og stolt af mig selv og de andre på holdet. Det var en hård rute og vi gjorde det godt. Faktisk vandt vi løbet. Jeg ved ikke, hvordan det foregår, men vi modtog en Girl´s first place- medalje. Jeg tror, det er Varsety pigernes individuelle piont, der som team afgør hvem der vinder løbet. Jeg er ikke sikker.
Vi kom tilbage til skolen, hvor en home game football var i gang. Tonya og Alexandra var og se kampen, så jeg mødtes med dem og så halvlegens underholdning med danseteamet og orkestret og derefter left we. Vi kørte til Douglas´ andet job, på Kozy Corner (pizzasted), hvor han køre bestillinger ud, og hilste på Douglas.

Det var en ordentlig omgang. Lidt forvirrende, måske. Men jeg håber I forstod det. Jeg vil holde for nu. Rachel skulle gerne komme inden for den næste time.
Hav det godt alle sammen! Jeg tænker på jer og savner jer, selvom I tror, jeg ikke har tid til det.

Kærlig hilsen,
Kristina

De tre første billeder er fra Hannahs fest sidste fredag.
Nummer fire er JVérne på mit team. Nummer fem er mig der knokler der ud ad. Nummer seks er mit ribbon (som Alexandra er meget stolt over at jeg har).