Hej alle sammen,
Allerede december, hvad. Er I ved at komme i julestemning, og gå helt amok med juleshopping?
Jeg er ikke rigtig i julestemning endnu. Vejret er langt fra lige så juleagtigt her, som jeg kan forstå det er i Danmark med sne og kulde. Mandag og tirsdag havde vi over 20 graders (vinter) varme. Det vil sige, det var ikke shortsvejr, men det var varmt på en vinteragtig måde. Temperaturen er dog faldet nu, men det er stadig ikke rigtig koldt, koldt.
Der er sket lidt af hvert den seneste tid, især denne uge har været event fuld. I onsdags tog Ms Tonya med mig til Cross Country Banquet. Det er normalt, at når sprots sæsonerne er slut har alle teams en middag med atleterne og deres familie, hvor coach siger et par ord og der er awards - en officiel afslutning. Vores banquet var i en restaurant. Vi spiste, og derefter sagde caoah et par ord om, hvor godt vi har klaret denne sæson (rigtig godt! 4. plads i state championship!). Han overrakte hver enkel af os et certificat, og sagde et par ord til os hver især om, hvordan vi personligt har klaret os gennem sæsonen. Et par piger fra teamet havde lavet perosnlige awards til hver enkel af os, som vi også fik overrakt - jeg fik "The one and only from Denmark". Det var en god
officiel afslutning på Cross Country sæsonen, da den allerede har været slut en måneds tid nu.
I torsdags mødtes jeg med et par veninder på skolen om aftenen og sammen så vi vores første wrestling match. Jeg har aldrig set en sport lignende. Drengene kommer virkelig tæt, tæt, TÆT på hinanden, og de er i nogle højst akavede positioner det meste af tiden. Gad godt vide, hvor lang tid der gik, før de kunne tage det seriøst at være SÅ tæt på hinanden? Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg aldrig, det kommer til at ske, men de vænner sig helt sikkert til det. Jeg synes, det er sjovt at se forskellige sports - football, ice hockey, wrestling og det næste bliver min første basketball game.
Status her hjemme er p.t. at vi har huset (næsten) fuld af gæster. Ms Tonyas mor kom sidste tirsdag for et tre ugers besøg - hun rejser hjem til New York den 18. december. Det er første gang jeg møder hende. Hun har været syg det meste af den tid, hun har været her og med min travle hverdag har det ikke været så meget, jeg har været sammen med hende. Men det er godt endelig at møde hende, for Ms Tonya har sankket meget om sin moder! Onsdag nat kom Mr Douglas´ og Ms Tonya´s guddatter (fra Washington) på 25. Hun er her til den 15. december. Jeg har aldrig mødt hende før, og jeg mindes heller ikke at have hørt om hende. Hun er rigtig, rigtig sød, og vi snakkede godt sammen lige med det samme. Hun løb også track, da hun gik i skole.
Apropos track, har jeg nu været til to meets. Kan I huske, jeg har fortalt jer om JV og Varsity? Varsity for Cross Country var de syv bedste, JV resten. Varsity for track er de tre bedste for hver event (55 m, 200 m, 300 m osv) og JV resten. JV er ubegrænset antal. MEN! Denne gang er jeg Varsity! Så længe det varer. Det første meet (sidste lørdag) var et scrimit, det vil sige det tæller ikke for noget, det er bare for at prøve det. Jeg løb 4x800 (4 personer løber 800 m hver med en stick, som vi giver til hinanden). Min tid var 2 minutter og 51 sekunder. Det er noget helt, helt andet end de 3 miles. Jeg er færdig på under tre minutter! Men tilgengæld løber jeg så hurtigt, så min hals/bryst brænder, når jeg er i mål.
En anden stor forskel fra Cross Country´s meets er varigheden. Jeg synes, det var lang tid, når et meet varede 5-6 timer inklusiv transport. Men sammenlignet med track meets er det næsten ingen tid. Track meets varer 8-10 timer inklusiv transporttid! Mit andet meet i går startede klokken 15.45 (vi forlod skolen kl. 13.45, en halv time før skolen sluttede) og det sluttede klokken 22.40 - jeg var hjemme klokken 23.30. Jeg løb klokken 21.30.
Det lyder som lang tid, men det går forholdsvis hurtigt. Der var 17 forskellige teams = mange mennesker, konstant nogle, der løber + drengenes team lige ved siden af os piger, så vi snakker med dem. Folk snakker, griner, hepper for hinanden, spiller kort og slapper af i ventetiden. Det bedste er, man behøver ikke lave aftaler med nogen om at hænge ud sammen, for man er omgivet af sine kammerater med masser af tid til at snakke.
I går løb jeg the regular 800 m (uden stick). Jeg fik den samme tid som sidste uge. For hver event er der flere heats (omgange), fordi the track ikke er stort nok til at alle kan løbe på samme tid. Jeg kom som nr. 3 i mit heat, og alt i alt som nr. 17 ud af 39 for the 800 m event. Mit team vandt the meet, vi var det team, der klarede sig bedst alt i alt i alt i de forskellige events.
I dag har jeg været downtown med Katy (Ms Tonya´s svigerinde). Jeg bor i et nabolag syv minutters kørsel fra downtown Frederick. Vi spiste frokost og besøgte de antikke, specielle butikker i gaderne. Da vi kom hjem, lavede vi gingerbread house med Alexandra. Det er en juletradition for mange amerikanere. I morgen efter kirke tager jeg downtown igen, denne gang med min veninde Kadija. Og så er det tilbage i skole mandag morgen... Jeg kan faktisk rigtig godt lide at gå i skole - se alle vennerne og hænge ud after træning.
Det var det for denne gang.
Peace out!
Kærlig hilsen,
Kristina

Overrakkelse af cartificat til the banquet

Coach fortæller om, den her exchange student, som joinede hans team...

the CC team

the team kaptajn og mig

(Beklager den ringe kvalitet) Opvarming af Wrestling Teamet før de for alvor startede

Vi var de tre representanter fra Oakdale, der løb de 800 m. Til højre er en af min bedre veninder, som jeg bl.a. sidder ved frokost bord med.
Katy og Alexandra dekorerer the gingerbread house