Homecoming

For alle jer, der ikke ved, hvad homecoming er, kan jeg fortælle jer, at hver high school og college/universitet har et homecoming, hvor dem, der har gradueret fra skolen vender "hjem" til et gensyn med skolen, klassekammerater og lærere, og for at se skolens football team spille. Det minder lidt om gamle elevdag og et gensyn med ens gamle skole. The homecoming game er oftest efterfulgt af a dance, men kun for de elever der går på skolen.
Som før nævnt, er det kun tredje år at min skole (Oakdale High School) er aktiv, så det er første år, vi har seniors. Der er endnu ikke nogen der er gradueret fra OHS, men det vil der være næste år.
Denne weekend var OHS´s homecoming weekend med the game i fredags og the dance lørdag aften fra 20 - 23. Jeg tog til the game med Naomi, og mødtes med alle de andre elever (og forældre) der også var at se vores football drenge spille. Standene var godt fyldt op og stemningen god. Vi kom rigtig godt fra start og førede igennem første halvleg, men derefter gik det ned ad bakke og slutstillingen var 22 - 24 til det modsatte team :( Men de gjorde det godt!
Lørdag gik mest med at gøre sig klar til the dance om aftenen. Ashley (Mr. Douglas´datter) kom hjem til os andre piger - Alexandra, Ms. Tonya, og jeg - og hun lagde min make-up og satte mit hår. Hun gjorde et godt job, og det var dejligt, at hun tog sig af, hvordan håret skulle sidde. Så slap jeg for den kamp!
En af mine veninder kom hjem til mig, i mens vi var ved at gøre mig klar. Hendes far er fotograf, så han tog billeder af os alle sammen. Da vi havde spist, kørte Ms. Tonya min veninde og jeg hjem til en tredje pige, som hostede et before party, hvor vi var en hel gruppe af drenge og piger, og vi tog igen billeder. Vi snakkede og snackede inden det var tid til at forlade hendes hus og tage op på skolen, hvor the dance fandt sted i kantinen. 700 ud af 1160 elever havde købt billet og folk var dresset up i jakkesæt og korte kjoler og 7 cm høje hæle (som de smed 5 minutter efter de kom).
DJén var ikke den bedste, men det lykkedes os alligevel at danse og få varmen så rigeligt. Jeg nød at danse med alle mulige forskellige og bare give den gasssz! Og kun tre timer senere var det ovre - det var nu meget passende tidsmæssigt.
Efter the dance kørte Ms. Tonya mig hjem til en fjerde piges hus, hvor vi var syv piger, der ved midnatstid spiste lasagne i køkkenet og derefter slappede af til en film. Det var rigtig afslappet, god stemning og nede på jorden. Sådan, som et rigtig after party skal være. Jeg kendte ikke alle pigerne, men det betød slet ingenting. Jeg følte mig straks godt tilpas og vi snakkede som smørt. Pigerne blev og overnattede, men jeg blev hentet ved 1-tiden og kunne godt træt smide mig i min seng en lille times tid senere efter en rigtig god homecoming oplevelse.

Nu til Sandy, stormen, som I nok alle sammen har hørt om. Hun kom søndag eftermiddag med regn og gråvejr, og sådan fortsatte det indtil mandag aften, hvor hun rigtig tog til med kraftigere regn og blæst og strømmen gik i flere nabolag. Skolen har været lukket mandag og tirsdag, så jeg har haft to hjemmedage sammen med de andre piger i huset. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at holde mig beskæftiget og det går nogenlunde - vi får i hvert fald sovet ud! Vi ved endnu ikke om de holder skolen lukket onsdag også, det kommer nok an på, om strømmen er gået på skolen, og hvor kraftigt det regner.
Lige nu - tirsdag middag - er det ikke så slemt med vejret, det regner og er kedeligt, men ikke noget særligt. Det virker fjollet, at vi ikke har været i skole på grund af lidt regn og blæst. Det er ikke værre end en slem, slem efterårsdag i Danmark. Vi er vist ikke så hårdt ramt her i Maryland, som de er andre steder. MenMs. Tonya nyder godt af de ekstra fridage, så hun kan få indhentet noget af alt hendes skolearbejde (hun er speciallærer).
Jeg kan forstå, at det også er blevet rigtig efterår i Danmark med frost, kulde og mørke.
Det er tid til hygge i de varme stuer, folkens!

Pas på jer selv og hinanden.
Kærlig hilsen,
Kristina

 Min søster Ashley hjælper mig med make-up

 Og hår

 

 Min venindes far som fotograf

 The girls!

 Min veninde Heather, søster og jeg

 Den gruppe, vi mødtes med inden vi tog op på skolen

Spirit week

Well, well, well, where to start...
Sidste fredag havde vi fri fra skole. Vi havde endnu et meet, som skulle løbes, og det gjorde vi godt. Til forskel fra de andre meets talte JV race for points ligesom Varsity, for normally er det Varsity løbernes præstation, der afgør hvilket team, der vinder the meet. Så denne gang, var der en kategori for os JVer at vinde, og det gjorde vi. Det samme med Varsity. Ruten havde rimelig flade strækninger men også nogle ordentlige moppedrenge - bakker! Men vi kæmpede os igennem de 5 km og min tid var 25.53 minutter - jeg løb mig til et ribbon :)
I torsdags fik vi piger fra teamet tidligere frifra skole (middag) fordi vi skulle løbe Frederick County Championship - JVs sidste meet i denne sæson :( Der er 10 skoler i vores county og de stiller alle med et cross country team. Ruten var den fladeste jeg har løbet, kun meget få graduelle bakker. Det var ikke én lang rute, men mere eller mindre en runde som vi løb et par gange - og så allingevel ikke helt, fordi hver runde havde en ændring. Anyway, jeg kan bedst lide én lang rute, så når jeg løber, ved jeg at jeg ikke kommer tilbage til der igen, hvor på den her måde, ved jeg at jeg skal bestige den her bakke endnu en gang. Men det når det kommer til stykket, betyder det egentligt ikke så meget. Det er jo det samme jeg gør uanset hvad - løber. Ruten var kun 4,8 km så min tid ser bedre ud - 23 minutter og endnu et ribbon : D Miss Tonya arbejder i den by hvor meetet forgik så hun kunne nå at se mig løbe og heppe og bakke mig op under de forfærdelige 23 minutter. Hun var meget begejstret for min præstation. Det er jo dejligt at mor (og søster) er de største fans.
Så nu er jeg og de andre JV´s mindre vigtige. Kun de 7 hurtigste + et par substitutter vil løbe de to sidste meets - region og state championship. Vi andre vil være der og heppe på dem fra sidelinien. Jeg vil stadig træne efter skole, men samtidig gøre det mindre intenst, for at slappe lidt af inden indoor track sæsonen starter.
Okay, det var en lang tale om cross country, men det er en stor del af min hverdag.
Denne uge op til homecoming har været spirit week, hvor hver dag havde en dress code for hvordan alle os Oakdale folk skulle klæde sig. Temaerne har været superherodag, tvillingedag, flashbackdag, skør, usmagelig tøjsammensætningdag, og den sidste dag iklæder eleverne sig i enten sort, grå, hvis eller regnbue alt efter hvilken årgang de er. Jeg er junoir så jeg klæder mig i sort.
Jeg har skiftet niveau i engelsk, så jeg er kommet i en helt ny klasse med en helt nu lærer. Begyndte i mandags. Jeg er flyttet et niveau ned, og det er rigtig godt. Det er mindre intenst i forhold til hvad jeg har brug for. Vi er kun 9 elever i klassen - jeg er den eneste pige. Drengene er kun glade for at jeg kom og brød deres sausage mix. De har taget rigtig godt imod mig, og vi griner og snakker og tager det lidt mere afslappet end i den anden engelsk klasse. Jeg har det fint med at være den eneste pige - drengevenner kan man ikke få nok af.
Jeg har tidligere sagt at lektier er et par timer hver dag - det er måske sket en eller to gangei begyndelsen for det er bestemt ikke det jeg bruger meget tid på. Jeg har slet ikke så mange for, og det jeg har for kan jeg lave i de 30 minutter vi har fået afsat til lektielæsning hver dag i skolen - SET class.
Den anden dag havde vi over 20 graders varme, og næste dag var vi tilbage ved de måske 17 grader. Det er ikke til at forstå vi er i slutningen af oktober. Vejret er ikke det jeg forbinder med efterårsvejr - ikke helt. Og slet ikke når jeg høre om det danske vejr med regn og blæst og kulde. Men vi har oplevet en enkelt meget kold dag omkring køleskabstemperatur, så jeg ved at det kan lade sig gøre og jeg ved at det vil komme.
Jeg vil starte med at give jer dette at tygge på. Jeg vil vende tilbage med mere om homecoming og spirit week (spirit week er på grund af homecoming). The homecoming game er i dag (26.10) og the dance lørdag aften.
Jeg håber, alt dette gav nogenlunde mening for jer, ellers må I sige til.
Hav det godt!

Kærlig hilsen
 Kristina

 Mine to ribbons fra de to sidste meets

 Miranda og jeg der spiser S´moores (ligesom ristede skumfidus m. kiks, de tilføjer bare chokolade og bruger nogle bed kiks end Mariekiks - alt for lækkert! )

 Vi laver S´moores os team girls,som dessert til et pasta pary

 Fra the meet sidste fredag

 Naomi og jeg på vej fra en klasse til en anden iklædt flash back tøj - eller forsøg på samme

Yo!

Først vil jeg starte med at sige mange tak for de hilsner, I har sendt mig. Det betyder mere for mig, end I tror. Det er dejligt at vide, hvilke sten I går og sparker til. Bliv endelig ved med det!
Yep, jeg har det forsat godt. Jeg møder stadig nye mennesker, folk der kommer og præsentere sig eller omvendt, nye elever i klassen eller lignende. Det er dejligt at jeg stadig udvider mine bekendtskaber (eller hvad det hedder).
Jeg har sagt det før, men jeg må altså sige det igen - vejret er utilregnligt! Det eneste man kan regne med er, hvornår solen går ned og hvornår den står op, og det ændre sig endda også dag for dag. Nu er det mørkt før klokken 19 og lyst ved 7.30 tiden. Den ene dag er det koldt og klart i luften med frost på ruderne om morgenen, den næste dag varmer efterårssolen ens gemachebeklædte ben, så det er lige før det brænder. Så regner det lidt, så er det skyet, så føler solen for at skinne igen og sådan bliver det ved. Men det ER en smuk tid!
Cross country sæsonen lakker mod sin ende. Jeg har to meets tilbage, på fredag og næste torsdag, og så er det faktisk slut for mig og de andre JVér. Varsety har to meets efterfølgende. Om en månedstid begynder indoor track. Det vil jeg også joine, men det bliver meget anderledes end CC. Kulde, spurt, slut med lange distancer og træning off campus - alt det jeg godt kan lide. Jeg vil savne CC og vores lille 18 personers team, men jeg tror på at det nye også vil bringe noget godt med sig. Teamet vil blive større, så jeg vil møde flere mennesker og få en anden oplevelse. Men ak, der er endnu et par uger tilbage.
I fredags havde jeg en pige fra mit team med hjem efter træning til aftensmad og afslapning. Vi spiste på en asiatisk restaurant alle os piger (Alexandra, ms Tonya, Miranda og jeg). Det var meningen, at Miranda og jeg skulle se en film, men i stedet snakkede vi om lækre kendisser og chokolade. Det var en rigtig god aften.
I lørdags deltog jeg ikke i the meet. Jeg blev fritaget for at tage med min skønne familie til Morgan State University´s homecoming game. Ms Tonya gik på den skole for 20 år siden, så hun kom "hjem". Det er et college for black people, og efter at have set Drumline (en film), synes hun, at jeg skulle opleve homecoming på et black college. Så for første gang forstod jeg rigtig, hvad black people mener, når de siger, at det ikke er sjovt at være den eneste, der skiller sig ud - for nu var jeg pludselig "the black sheep" - som så var hvidt. Og sådan har det jo været for alle mørke i mange, mange år. Alle var mørke, undtagen mig. Misforstå mig nu ikke, det generede mig ikke, det gjorde ikke nogen forskel, men følelsen af at skille sig ud, forstår jeg bedre.
Det var en rigtig god oplevelse, og ms Tonya fortalte jo om det ene og det andet, der foregår på colleger, og hvad hun oplevede, osv.
Sidst på eftermiddagen tog vi til et make-up party ved ms Tonyas kusine. Det er samme princip som med tea partiet. Prøv det på og køb det gerne. Jeg gjorde dog kun halvdelen af det... Hendes kusines datter er eminent med make-up og hår. Det er hende, der fletter bittesmå franske fletninger i Alexandras vilde afrohår.
På torsdag skal vi ikke møde i skole før klokken 11.30 og vi får fri til normal tid klokken 2.15pm. Og fredag har vi fri, men vi skal løbe et meet.
Jeg vil holde for nu, men igen fortælle jer, at jeg har det godt, og er utrolig taknemmelig, for alt jeg har.
Pas på jer selv, godt folk!

Kærlig hilsen,
Kristina


Jeg tror, billederne beskriver sig selv, gør de ikke?

Billeder

Hej allesammen,
Jeg vil prøve at gøre det kort denne gang. Og dele nogle billeder med jer fra den sidste uges events. (Jeg har fundet ud af, at hvis man klikker på billederne, bliver de større - det er snilt).
Jeg har det fortsat rigtig, rigtig godt. Jeg nyder skole, familie og team, og det bliver kun bedre og bedre.
Sidste søndag mødte jeg mine to bonussøskende, Ashley og Phillip + hans kæreste. De kom til middag, som ms. Tonya og jeg havde lavet. Vi havde det sjovt og fortalte historier, og jeg stilte en masse spørgsmål til Philip om kost og kroppen (han er personlig træner).
I går havde jeg mit fjerde meet i Romney, West Virginia, to timers kørsel fra skolen, hvor vi mødte klokken 5.50am!! ZZZ ... Det var ikke et særlig stort meet, 10 skoler. Ruten var op og ned ad bakker, ind og ud af en skov - en rigtig god, men hård, rute. Varsity løb klokken 10 og jeg - JV- løb klokken 11.30. Det var køligt, smådryppende med lidt regn et kort øjeblik og lidt blæsende, så vi beholdt en trøje på til sidste øjeblik, før startskuddet lød. Under og efter løbet var vejret faktisk meget behageligt. Det var rart for en gangs skyld ikke at være gennemblødt af sved. Som team scorede vi en anden plads og personligt scorede jeg en 5. plads (ud af 19) i JV Girls kategorien med en tid på 24.08 minutter for en 3,1 miles (5km). Alexandra og ms. Tonya er meget begejstret på mine vegne! Efter meetet spiste hele teamet på Buffalo Wild Wings Restaurant på vej hjem. De var sponsorere for det løb, vi løb.
Fredag aften var os piger i huset + Meegan til tea party ved naboen. Flere hjemmegående husmødre har en lille business for at tjene lidt ekstra, hvor de sælger forskellige ting for firmaer f.eks. smykker, te, make-up mm, så de inviterer til åbent hus/kom og se/kom og smag - parties.
Jeg tror for alvor, at efteråret er ved at komme nu. Mørkt klokken 19, omkring 10-15 grader, småregnende og farvefyldt. Men jeg kender ikke vejret godt nok til at vide, hvor stabilt, det er.

Take care everyone!

Kærlig hilsen,
Kristina

 Min familie og jeg

 Udsigten fra der, hvor vores løb startede

 Gabi og jeg, der begge lider under et anfald af forvrænget ansigstsudtryk

 Startskuddet er affyrret og hestene er løs!

 ...hesten løber...

 ...og hestene spiser!

 ...og hesten viser sin medalje med sin stolte søster ved sin side