Life is good!

Yes, it is. Can You feel it, too?
Jeg har det rigtig godt. Jeg nyder at lære min familie at kende. Jeg bliver tættere og tættere med Ms. Tonya. Vi har rigtig mange gode samtaler om alt mellem himmel og jord. Vi deles vores hverdag med hinanden, laver mad sammen, tager til football games, og snakker om Vor Herre. Jeg har mange spørgsmål om kristendommen i mit forsøg på at forstå. Bare ét spørgsmål kan føre til en time lang samtale, fordi det ene spørgsmål tager det andet. Jeg nyder de samtaler, og det siger Ms. Tonya, at hun også gør.
Min skole går godt. Jeg møder stadig nye venner, og bygger stærkere broer med dem, jeg allerede har mødt.
Jeg føler mig mere og mere som en del af teamet, efterhånden som jeg lærer pigerne bedre at kende, og dem mig. I tirsdags kørte vi til Sugarloaf Mountain (Google det) for træne bakkeløb, og ja, det var hårdt, men ikke den hårdeste træning, vi har haft. Vi løb op, ned og op af bjerget, og anden gang vi kom op skulle vi løbe op (men ikke ned) ad 170 stentrappetrin på en udendørs trappe, som leder til toppen af toppen, to gange. Tal lige om gelében! Det kunne mærkes i lårene dagen efter.
Om torsdagen løb vi intervaltræning i Old National Pike Park. 1000 meter, på den tid coach giver én (gerne hurtigere), fire gange. Min tid var 5.03 min. for 1000 meter, og den hurtigste tid jeg løb, var 4.46 min. Jeg bliver hurtigere og hurtigere for hver uge.
Efter en hård træning, er det rigtig prisværdigt, at vi har pasta parties, hvor vi får nogle lækre pastaretter og en sludder.
Jeg har faktisk taget 5 pounds på (2,3 kg) i løbet af den sidste måned. Jeg tror, det meste er muskler (det er jo nemt for mig at sige, når I ikke kan se mig... ; D ), fordi jeg føler ikke jeg, at jeg har taget på. Jeg føler mig der i mod lidt mere muskoløs. Så det er kun godt.
I dag havde jeg mit tredje meet. Det var et af de mindre, og kun 3 miles i stedet for 3,1 miles. Ruten var mest flat med et par babybakker. Vores team scorede anden pladsen, og de fleste af os piger løb vores PR (personal record). Også jeg. Min tid var 23.19 minutter. Vi kørte i bus sammen med cross country drengene, så vi var tæt pakket med tasker og vandbeholdere.
I onsdags havde vi fri fra skole (endnu en Jødisk helligdag). Så vi fik gjort lidt rent og lavet lektier, og Ms. Tonya var med mig ude at gå/løbe en lille tur. Hun vendte dog hjemad, da jeg begyndte min træning.
I går aftes tog Alexandra, Meegan, Ms. Tonya og jeg til the away football game. Min skole spillede mod Ms. Tonyas skole. Vi tabte stort, men de kæmpede bravt.
I morgen kommer Philip og Ashley (Mr. Douglas´ voksne børn) til middag, så Ms. Tonya og jeg skal cook tonight. Jeg glæder mig til at møde dem og deres mand/kæreste.
Jeg er bange for, at jeg er ved at hive mig en forkølelse hjem. Jeg nyser og min næse er varm og begyndende til at være snottet. Jeg håber ikke, det er en slem omgang, for jeg har ikke tid til at være syg.
Vejret er mærkeligt, though. Det ene øjeblik er det lummer varmt (25 grader) og det næste øjeblik regner det eller er halvkøligt. Vi har haft et par nætter med lyn og torden. Morgenerne er kølige og nogen gange diset, omkring 15 grader. Det bliver varmere op ad dagen, og køligt igen om aftenen. Det er mørkt, når jeg vågner om morgenen klokken 6, men inden klokken er 7, er det blevet lyst. Og det bliver mørkt ved en 19.30 tiden om aftenen. Bladene er ved at skifte farve. Bjergene er så flotte med de forskelligfarvede træer. En smuk tid, i de smukke omgivelser.

Tak for de hilsner I sender mig. Det er dejligt at høre om jeres hverdag også.
Det var alt for denne gang. Jeg vender tilbage.

Kærlig hilsen,
Kristina


Billedet er måske lidt svært at se. Det er vores officielle team picture. (Jeg er nummer fire fra højre på bageste række).

 

Easy week

Hi Danmark,
Går det godt?
Denne uge er gået hurtig. Jeg havde fri i mandags på grund af Jødisk helligdag. I tirsdags regnede det så voldsomt i flere timer, at alt træning efter skole blev aflyst, så alle elever tog direkte hjem. Det føltes helt forkert ikke at skulle til træning. Pludselig havde jeg en hel eftermiddag at gøre godt med. Efter i tirsdags sætter jeg ekstra meget pris på at være på teamet. Jeg er glad for at have en eftermiddagsbeskæftigelse.
Tirsdag, onsdag og torsdag i skole og træning to af dagene og bibel study onsdag aften og pasta party torsdag efter træning. Kort uge! Jeg er rigtig glad for min skole og mine kammerater.
Fredag havde vi fri for skole igen for at kunne gå til the Fair (som min far siger svarer til Vorbasse Marked eller lignende, hvilket sikkert passer meget godt. Jeg har aldrig været til Vorbasse Marked).
Når vi har fri for skole, har vi oftest practise on your own med henblik på at løbe. Så om morgenen trænede jeg og over middag kom Hannah og hentede mig og vi tog sammen til the Fair med nogle af de andre.
Der var mange forskellige dyr; køer, grise, får, heste, kyllinger, lamaer, kalkuner og mange flere. Og uasnet, hvor man kiggede hen, kunne man ikke undgå at se et sted, hvor de solgte mad. Der var mad alle vegne! Og ikke ligefrem af den bedste slags. Der var også forskellige forlystelser, man kunne prøve.
Vi blev hentet af Hannahs forældre om aftenen og kørte direkte til skolen, hvor endnu en football game skulle spilles. Det var camuflage tema (så folk var svære at få øje på - haha!). Jeg forstår stadig ikke rigtig spillet, og jeg koncentrerer mig heller ikke for godt. Jeg synes, det sjoveste er at møde vennerne og snakke med dem, og sådan er der mange, der synes. Fredag var en goood dag med mange events :)
Efter meetet i fredags skulle man tro, at der ville gå lang tid før, vi skulle løbe et igen, men sådan er det ikke. Vi løber et hver uge. Så i dag måtte jeg tidligt op (6am) igen og mødes med de andre piger på skolen, hvor vi sammen i en bus kørte en times tid sydpå ind i staten Virginia. Det var et kæmpe stort løb, nok det største vi kommer til at løbe. Der var 36 forskellige teams og over 400 løbere i hver kategori (6 kategorier). Ruten var rigtig god. Simpel, åben, bred, godt markeret og med kun få opad bakker. Det føltes lidt mindre smertefuldt denne gang, og de 3,1 miles (5km) var hurtigt ovre (26 minutter).
Da vi kom tilbage på skolen ventede Mirandas far på hende, jeg og Anna (alle sammen piger fra teamet) på os og han tog os på Chipotle (mexican) og Yogi Castle (frossen yoghurt med toppings). Yumi-yumi!
Resten af weekenden skal bruges på afslapning, lektie læsning, kirke og en fødselsdagsmiddag i morgen aften ved naboen, deres datter (Meegans kusine) fyldte år den anden dag.

Det var det for denne gang. Jeg har det godt.

Kærlig hilsen,
Kristina

(I morgen har jeg boet i USA en måned)


Det første billede er fra pasta partiet i sidste uge
De to næste billeder er fra the Fair
Og de to sidste billeder fra the football game (Nicole og jeg og the camuflage)

Meet

Hej alle sammen,
Jeg håber, I har det godt.
Jeg vil starte fra bygyndelsen ved at opdatere jer om sidste weekends events. Fredag den 7. var jeg til Hannahs 16 års fødselsdag (nogle af jer har nok set billederne fra festen på Facebook). Det var en god fest med mad, dans, snak og musik. Vi var en 10-15 stykker blandet fra skolen (dem kendte jeg) og et par af hendes karate/nabo/kusine-venner (Hannah har sort bælte i karate, hun er tryg at være i nærheden af).
Lørdag morgen (tidligt) skulle jeg se mit første meet (det er ligesom et løbestævne, hvor skoler/teams deltager med deres Varsety (de syv hurtigste på deres team) og Junior Varsety (resten af holdet), forstår I. Det er ligesom, hvis vi i DK ville deltage i et løb. Det er det samme). Jeg skulle ikke selv løbe, men opleve stemningen og se hvordan det foregår. Så jeg varmede op med mit team og heppede på dem.
To dage før et meet har vi pastaparty på teamet. Det vil sige at efter træning køre vi hjem til en af pigerne og spiser pastaretter og brød, som nogle andre forældre har lavet, og slutter af med en eller anden form for dessert. Det er rigtig lækkert og en god belønning for hård træning. Vi kan alle godt lide mad.
Denne uge, har været min første rigtige uge med skole, træning og lektier hver dag. Vi træner alt mellem 1 og 3 timer hver dag. To gange i ugen kører frivillige forældre os et sted hen, hvor vi løber (det er de hårde træningsdage). Vi løber meget bakkeløb. Det er rigtig hårdt i øjeblikket, men en stor sejrsfornemmelse bagefter. Jeg synes allerede, jeg kan mærke, at mine lår er blevet mere muskeløse - ikke tosset! I løbet af ugen er der ikke meget tid til familietid. Vi har alle vores at rende til, så det har ikke været mange aftener vi har spist sammen i denne uge. Men det føles ikke forkert, for vi forstår det godt. I onsdags var jeg nødt til at skippe bibelstudy for at lave lektier, og det var intet problem. Jeg bruger min halve time (SET-class) i skolen til at lave lektier og nogle aftener en time eller to. Så det er ikke slemt.
Vejret er ikke til at finde ud af. Den sidste uge har luftfugtigheden været lav, så det har mindet om dansk sommervejr (i september!). Morgenerne er kølige og diset, men det bliver varmt i løbet af dagen. Og når vi har træning er det i eftermiddagssolen, og den er varm nok! Nætterne er tætte i huset, så jeg sover med vinduet åben.
Jeg har gået i skole i tre uger nu, og jeg synes jeg er ved at få en rytme. Jeg kender klasserne og ved hvem jeg snakker med i hvilke klasser. Jeg møder stadig nye mennesker, det er rigtig godt. I denne uge har jeg ikke siddet med Hannah, men med Jessicas veninde Heather, som jeg har time med, der hvor vores lunch er, og hendes venner. Heathers venner og jeg har aftalt at tage i biffen søndag aften og spise på en eller anden god mexikansk spisested, som alle i USA kender.
Så denne weekends planer er følgende: I dag (om et par timer) kommer Rachel (min area rep) og henter mig og vi skal så mødes med hendes andre 2 udvekslingsstudenter og snakke. I aften er der team sleepover at one of the girl´s house. Vi medbringer lidt forskelligt (jeg en melon) og skal hygge, snakke, grine og spise. (Så jeg er fritaget for kirke i morgen).
Søndag efter jeg er kommet hjem, vil jeg prøve at nå at se Alexandras soccer game og løbe en tur før jeg om aftenen skal i biffen. (Det er oprigtigt en sleepover, men en sleepover ad gangen).
Mandag har vi fri fra skole pga Citizenship Day (og Rosh Hashannah). Så jeg tror jeg skal skype med familien og lave lektier, og hvad der eller dukker op uventet.
Det er en kort uge næste uge, for fredag har vi også fri. Det er Fair Day. Skolerne giver eleverne fri for, at de kan go to the Fair. Jeg ved ikke helt, hvad det er, men efter hvad jeg har fået at vide, er det et sted, hvor man bruger mange penge på mad og drikke, der er nogle dyr, noget underholdning og nogle forlystelser. Det er der hvert år, så mange gider ikke mere og andre er trofaste. Tonya synes, jeg skal go. Så jeg regner med at tage til the Fair med Hannah.
Nå, nu til det jeg glæder mig mest til at fortælle. I går fik mit team og jeg en halv time før fri fra skole, klædte om til vores løbeuniformer (som vi løber i til meets) og i en gul bus kørte vi til en anden skole, hvor jeg skulle løbe mit første meet og de andre derestredje! Vi gik ruten (ved første øjekast forvirrende pga de mange loop i loopene). Det var en bakket rute, med nogle stejle og gradual bakker. Ruten var 3,1 miles (det er alle meets). Først varmer Varsety op og løber og dernæst varmer vi (JV) op og løber. Vi kom kl. 14.30 og tog afsted kl. 19. (JV løb som de sidste 17.45).
Jeg var meget spændt på mit første løb. Vi var 19 skoler/team, så det var mange. Det jeg var mest nervøs for var min tid. Men de sagde alle sammen at det var ligemeget og jeg var ikke den enste der var spændt på løbet og deres tid.
Da jeg endelig løb tænkte jeg ikke rigtig på noget. Folk står forskellige steder på ruten og hepper på en, uanset om man kender dem eller ej. Efter de første 2 miles kunne jeg rigtig mærke, at det var hårdt. Men der var jo kun en vej, og det er fremad. Jeg løb og løb og efter den sidste bakke var der kun 200 meter tilbage. Det var heligt, for jeg kunne ikke have løbet længere. Jeg var i mål! Med blævrende ben modtog jeg et ribbon, og mit første meet var fuldført på 27 minutter. Jeg er glad og stolt af mig selv og de andre på holdet. Det var en hård rute og vi gjorde det godt. Faktisk vandt vi løbet. Jeg ved ikke, hvordan det foregår, men vi modtog en Girl´s first place- medalje. Jeg tror, det er Varsety pigernes individuelle piont, der som team afgør hvem der vinder løbet. Jeg er ikke sikker.
Vi kom tilbage til skolen, hvor en home game football var i gang. Tonya og Alexandra var og se kampen, så jeg mødtes med dem og så halvlegens underholdning med danseteamet og orkestret og derefter left we. Vi kørte til Douglas´ andet job, på Kozy Corner (pizzasted), hvor han køre bestillinger ud, og hilste på Douglas.

Det var en ordentlig omgang. Lidt forvirrende, måske. Men jeg håber I forstod det. Jeg vil holde for nu. Rachel skulle gerne komme inden for den næste time.
Hav det godt alle sammen! Jeg tænker på jer og savner jer, selvom I tror, jeg ikke har tid til det.

Kærlig hilsen,
Kristina

De tre første billeder er fra Hannahs fest sidste fredag.
Nummer fire er JVérne på mit team. Nummer fem er mig der knokler der ud ad. Nummer seks er mit ribbon (som Alexandra er meget stolt over at jeg har).

Så er jeg tilbage

(Ved tastaturet, hvis nogen skulle være i tvivl)

Efter en forlænget weekend har jeg haft en kort uge i skole. Og i morgen eftermiddag er det allerede weekend igen.
Jeg har fundet ud af, hvad Labor Day is. Labor er en arbejder. Eller, jeg labor in school, andre labor at work. Så for at honor (jeg ved ikke, hvilket dansk ord jeg skal oversætte honor til?) labors, har man Labor Day - en day off.
Sidste weekend skete følgende:
Meegan, Alexandra, Tonya og jeg var til poolparty lørdag. Det var ikke så stort, som jeg havde troet det ville være, men det var en god dag. De to piger, jeg håbede, ville komme, kom, og vi havde det sjovt sammen.
Om aftenen lavede Tonya, Alexandra og jeg mad sammen. (Jeg har en video, men den vil ikke uploade, så den må I have tilgode).
Efter kirke om søndagen blev jeg hentet af en senior pige, Kelly, og hendes veninde, Tori. Vi tog på cafe og i the mall i downtown Frederick. Vi tilbragte et par timer sammen om eftermiddagen.
Mandag eftermiddag var vi ved Tonyas far og kone. Det var lige så rart som altid, her nær sagt. Jeg har kun været der een gang før, men det føles allerede velkendt og godt.
Vejret er allerede ved at ændre sig lidt. Det er stadig lummert. Vi har haft et par ikke solrige dage. Vi har fået lidt regn og himlen har været dækket af skyer. Men nu er det gået tilbage til at være varmt og solrigt.
Tonya og jeg har haft nogle rigtig gode snakke. Vi snakker/diskuterer om religion, forhold til Gud, sex, hvordan vi har det, hvordan vi tænker, hvad vi har oplevet (i dagligdagen og før) osv. Det er rigtig dejligt, at vi kan snakke sammen.
I det hele taget er jeg glad for min familie og for min families familie. Jeg har været utrolig heldig, og det sætter jeg pris på.
Alexandra er en dejlig lillesøster. Jeg var ude at løbe for leden, og da jeg kom tilbage, ville hun også ud at løbe. Så hun fik mit musik i ørene, og så løb vi op og ned ad vejen.
I skolen er jeg blevet tilbudt at være med på cross country running team (long distance). Det indebærer cirka 3 timers træning fem gange om ugen + meetings (stævner) cirka hver lørdag. Jep, det er meget træning. Men jeg sagde ja til at være med. I går havde jeg min første dag. En pige fra min engelsk klasse, som også løber på holdet, introducerede mig for de andre piger og coach Louis. Vi er 17 snakkende, grinende piger. Min første dag var rigtig god- over al forventning. Pigerne tog godt i mod mig ligesom alle andre jeg har mødt. De er meget exited over at have mig med på holdet og jeg er lykkelig for at blive modtaget så godt.
I går aftes var vi til Bibel study og jeg mødte pigerne fra pool partiet. Vi havde det rigtig sjovt - de er nogle skønne piger!
I dag tog vi til en park hvor vi løb 1,2 km (en bakket rute) på tid og det gjorde vi så 3-4 gange i sol og varme. Det var hårdt! da vi var færdig i parken kørte vi hjem til en af pigernes hus hvor pastaretter, salat og brød ventede os (det er noget de gør ofte). Vi havde det virkelig sjovt.
Teamet er fantastisk. Vi bakker hinanden op, griner og snakker. Og er os selv! Vi er en stor gruppe, alle snakker med alle. det er fedt at være på et hold, hvor vi laver noget, jeg rigtig godt kan lide, men samtidig er social med andre piger, der kan lide det samme.
Jeg kan godt mærke at de har kendt hinanden i lang tid og har meget med hinanden at gøre. Men de er rigtig gode til at tage mig med.
Vi har udvekslet numre og de har inviteret mig til deres sleep over næste lørdag. På lørdag er der et meeting, men coach siger jeg ikke skal løbe men varme op med de andre og watch them.
Jeg har kun haft to dage på holdet, men det gør en stor forskel. Min tid er ikke den samme. Jeg har været hjemme fra træning halv seks og halv syv.
I engelsk har vi om Anglo-Saxon perioden. (Danskerne er nævnt flere gange i den forbindelse, det er lidt sjovt) I dag er vi startet på en bog, der hedder Beawolf. Den er svær at læse og skrevet på en poetisk måde om krigstiden. Så selvom tiden er optaget, holder lektierne ikke op med at komme. Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skal få tid til alt det, jeg gerne vil og skal. og, hvordan med transport efter træning. Jeg tager jo bussen i skole om morgenen, men bliver nu om eftermiddagen fordi træningen starter kl. 15. Det er vel bare et spørgsmål om tid, før jeg finder en rytme.
Jeg nyder at være med på teamet. Det er nogle dejlige piger og vi har det godt sammen.
I morgen aften efter træning skal jeg til Hannahs 16- års fødselsdag (hun ønskede sig ikke noget, så jeg har købt hende en stor pakke Oreo´s).
I dag har jeg været her i to uger. Når jeg siger det til folk, ser de helt chokeret ud. Jeg synes også det er utroligt. Tænk, hvor meget jeg har oplevet på to uger!
Jeg får stadig meget ros for mit engelsk af dem jeg snakker med. Det er dejligt. Men jeg glæder mig til jeg bliver endnu bedre.
Jeg ved ikke, om jeg har fået det hele med, men jeg bliver nødt til at holde nu.
Jeg har det godt og nyder det hele (selvom min krop er øm, stresset og brugt af både løb, vægtløftning og styrketræning, men det er en god fornemmelse).
Hav det godt alle sammen! Jeg vil gerne fortælle meget mere, men det går ikke...

Kærlig hilsen,
Kristina

Maden vi lavede lørdag aften
Meegan, Alexandra og jeg til poolparty om eftermiddagen lørdag
(Jeg har desværre ikke nogle billeder fra mit team. Endnu)

Den første uge

Kære alle sammen,
Der sker mange nye ting og jeg møder mange mennesker på kort tid. Jeg vil gerne dele det hele med jer og fortælle jer om det, men det er svært at formulere og huske det hele. Jeg vil gøre et forsøg. Jeg er glad for, at I følger mig derhjemme.
Jeg står op før klokken seks om morgenen (ikke noget jeg er vant til) for at nå bussen kl. 6.38am. Jeg kører i gule skolebusser til og fra skole hver dag sammen med Meegan, som havde første skoledag samme dag som mig.
Jeg var spændt på første skoledag og samtidig overraskende rolig. Jeg passede på med ikke at forvente for meget. Jeg havde forberedt mig på, at den første tid ville blive svær socialt.
Første skoledag samledes alle eleverne (mere end tusind) i kantinen om morgenen (det gør vi hver dag). Folk var glade for at se hinanden igen efter en lang sommerferie, og der blev krammet og snakket.
Så, hvad gør man, når man ikke kender en sjæl på en så stor skole med så mange nye ansigter?
Jo, jeg tænkte, at jeg i hvert fald ikke kom til at snakke med nogen af bare at stå. Så jeg bevægede mig mellem den tætte flok af elever med et forsigtigt smil på læberne. Jeg stoppede ved en pige i en rød kjole med en kort, smart frisure. Hun var meget venlig og smilende og hendes (drenge) venner joinede os og hun introducerede mig. Hendes navn er Hannah Hildebrandt (jep, hendes efternavn er dansk. Hun har onkel, tante og kusiner og fætre i DK, sjovt, ikk?).
Før første time begyndte (fysik/kemi) skulle jeg på kontoret og hente et skema. En dreng ved navn Eric meldte sig frivilligt til at følge mig der hen. Det var sådan jeg begyndte at snakke med ham. Jeg sidder ved siden af ham i klassen og vi snakker og har det sjovt sammen i det fag, som ikke er hverken hans eller mit ynglingsfag. Vi er begge to red neck (unge, der bor på landet og reparere biler, køre markræs, eksperimentere og har mere frie tøjler), jeg er det bare i Danmark, ikke her. Han har sagt, at vi skulle hænge ud en dag.
Tilbage til første dag. Da vi nåede til frokost købte jeg mad i deres (ikke særlig imponerende) kantine, det gør jeg ikke igen. Til alt mit held fik jeg øje på en rød kjole. Hannah. Jeg gik hen til hendes bord, hvor hun sad med sin gruppe af venner, og de gjorde straks plads til mig.
Jeg har spist med dem hele ugen og vi mødes hver morgen. Allerede på dag to fik jeg alle fra bordets tlf. nr. De er en skør flok, rigtig venlige og gode til at tage mig ind i deres gruppe. (Jeg vender tilbage til dem).
Jeg havde en god start på skolen. Jeg blev taget godt i mod. Bedre end jeg troede. (Det jeg har fortalt er ikke engang det hele af det, men fem dage siden ligger allerede langt væk).
I løbet af den første uge har jeg allerede venner i hver klasse (5 forskellige klasser om dagen). I det første semester (2 x 9 uger) har jeg hver dag
1. Chemistry
2. SET
3. Strength and fitness (Vi er fire piger og en hel masse drenge. Ikke tosset. De tre piger snakker jeg ikke rigtig med. Men drengene er nemme at snakke med og rare at være sammen med)
4. Law and society (denne time stopper halvvejs og vi har frokostpause. Der er tre frokosthold på skolen. Jeg er med i nr. 2. Timen fortsætter efter en halv times frokost)
5. English (en pige fra denne klasse har en stedmor som er dansker. De bor på vejen ved siden af vores)
Folk (både unge og voksne og lærere) er rigtig flinke, meget interesseret, og de synes, det er sejt og spændende, at jeg er en udvekslingsstudent. De stiller (næsten de samme) spørgsmål, som f.eks. hvorfor lige her i USA, hvad synes du, er det meget anderledes, savner du din familie, fordomme osv.
Flere starter med at spørge, om jeg er fra England. De roser mit engelsk. Jeg føler, jeg fumler rundt i ordene og jeg mangler tit ord. I engelsk arbejder jeg på at lære nye ord, men det tager tid. Det er nyt for mig ikke at have så let ved det faglige. Jeg kan godt følge med, men slet ikke på samme plan, som hvis det foregik på mit sprog. Men det ændrer sig vel.
Det er svært for mig at være med til at snakke i en stor flok. Det er nemmere med to eller tre personer.
Lærerne er forstående med hensyn til det faglige, gode til at spørge, hvordan det går, tilbyder deres hjælp til både faglige og personlige issues. En mandlig idrætslærer er ved at hjælpe mig med, at jeg skal være med på running team.
En dag havde jeg SET class (en halv time om formiddagen, hvor man kan lave lektier og få hjælp af lærere) i en anden klasse end den, jeg hører til. Der mødte jeg Kelly, som bor i samme by som mig. Vi udvekslede numre og vi skal være sammen i morgen. Spise frokost og vise mig rundt i byen.
Mit frokostbord inviterede mig med til at følges med dem til skolen første home match i American Football. Så der var jeg i går aftes.
Tonya og Douglas vil gerne møde dem, jeg vil være sammen med uden for skolen. Så Hannah og hendes forældre kom og hentede mig før matchen og de fik hilst på hinanden. (Det samme gælder med Kelly i morgen. Hun  skal også "godkendes". Det skal jeg altså lige vænne mig til).
Min første american football match! Eller bare match i det hele taget. Jeg har aldrig set en kamp før (heller ikke i DK). Der var en fantastisk spirit og stemning til matchen. Folk bakkede op og cheerede. De prøvede at forklare mig reglerne, men jeg forstod det ikke rigtig. Vi piger heppede bare når drengene gjorde. Det var også begrænset, hvor meget af matchen vi så. Vi snakkede mere end vi kiggede. Sidste år vandt vores skole ikke en eneste match. Dette år er første år, hvor skolen har en senior årgang (skolen er ny. Dette er tredje år. Den startede med kun freshmen og sopohmore. Sidste år var der så juniors og i år også seniors). Seniors var åbenbart det, der skulle til, for vi vandt. 28-6. Folk var glade og stotle - især spillerne!
Hannah har inviteret mig til hendes 16- års fødselsdag på fredag sammen med de andre fra gruppen.
I onsdags var jeg til min første bibel study med Tonya, Alex og Meegan. Meegan og jeg var i teen gruppen. Det er lige som en ungdomsklub. Unge mødes, der er en voksen, en lille konkurrance, sang og lidt snak om jesus og et par bønner (altså, dem man beder). Jeg sankkede med et par friske piger, også flinke. Jeg kan godt lide at møde folk i kirken, men jeg har lidt svært ved alt det med Gud og jesus.
I eftermiddag skal jeg til et poolparty med Tonya og Meegan arrangeret af folk fra kirken. Det er for unge og jeg håber jeg møder pigerne fra i onsdags. På mandag har vi fri fra skole (Labor day, ingen ved hvorfor man har fri den dag). Vi skal muligvis besøge Tonyas far og kone. Dem kan jeg rigtig godt lide.
Vejret er godt. Det er så varmt at folk er mere inden for end udenfor. Det er ikke ligesom i DK hvor man griber hver en chance for at komme ud, når vejret er godt. Om morgenen er det køligt (18 grader) og eftermiddagene og oppe over de 30 grader. Folk siger det ændre sig i løbet af den næste måned.
Jeg håber ikke I er forvirret af alle de oplysninger. Alt i alt har jeg det godt. Det sociale er kommet meget nemmere og hurtigere end jeg havde regnet med (allerede første dag!). Det er jeg glad for. Det betyder meget og gør det nemmere. Folk henvender sig til mig og de tager godt i mod mig, når jeg henvender mig til dem. Flere har allerede sagt, at vi skal hænge ud sammen en dag. Og jeg er i fuld gang. Startede med i går og fortsætter i morgen.
På trods af alt mit held i skolen, skal jeg stadig vænne mig til kulturforskelle og anderledes familieregler. Men jeg har også kun været her i 9 dage. Det er ikke til at forstå. Det føles som længere tid.
Jeg savner jer alle sammen og jeg tænker meget mere på jer end I tror.
Det betyder meget for mig at dele det, jeg oplever, med jer.
Jeg håber, I alle har det godt.

Kærlig hilsen,
Kristina

(P.s Dette var bere et udpluk af det, der er at fortælle, der er meget mere. Men det er svært at skrive om f.eks. følelser og tanker)

Det første billede er af Alexandra og mig efter hendes soccer træning.
Billede nr. 2 er bagsiden af min skole. Billede nr. 3 er fra venstre Nichole, Hannah, Jessica og mig. De tre piger er bedste venner og de har nu adopteret mig. Billede nr. 4 er Hannah med drengene i vores gruppe. De andre billeder er fra matchen.