Billeder fra de første par dage i USA

Billederne som lovet.

De første billeder er fra første dag, hvor jeg kom. Det ene med familien, og det andet er de cupcakes, der ventede mig, da jeg kom.

Billede tre og fire er Alexandra, Meegan (naboens pige) og jeg og Tonya og Douglas. Vi er på vej i kirke.

Billede fem er kirken.

Billede seks er fra familie-get-together søndag aften ved Tonyas far og hans kone og deres søn (og kone, som tager billedet).

 

Så snart jeg får tid, vil jeg vende tilbage, og fortælle om mine første dage i high school.

Af en første dag et helt nyt sted, tror jeg, at det gik fint.

 

Kærlig hilsen,

Kristina 

 

 

I am here!

Hej alle sammen!
Efter omstændighederne har jeg det godt. Alt er stadig nyt og jeg er ikke begyndt i skole endnu (jeg er lidt nervøs for skolen).
 Vi var tre piger og en dreng fra Billund til Paris fra MyE. I Paris (kæmpe lufthavn) hjalp drengen og jeg hinanden med at finde vej til rette terminal og gate, indtil vores veje skiltes (vi skulle ikke med samme fly). Flyveturen fra Paris til Washington var lang, 8 timer. Jeg havde alt for meget tid til at tænke og være nervøs.
Da flyet landede (en time forsinket) skulle jeg i gennem papir tjek. Jeg kunne ikke overskue mere, da jeg blev bedt om at udfylde endnu et stykke papir, så jeg fik en gut fra lufthavnen til at hjælpe mig.
Det var en lettelse da jeg fandt Douglas. Bekymringerne fra flyveturen forsvandt, da vi kørte hjemad og snakkede sammen. Hjemme ventede Alexandra og naboens pige, Meegan og selvfølgelig Tonya med balloner, cupcakes, sedler, smil og åbne arme.
Tonya er en kvinde med gang i. Hun er glad, smilende, humoristisk og høflig. Samtidig er hun en bestemt dame med holdninger og husregler. Ved hjælp af få stikord kan hun snakke i flere timer.
I forhold til moren er faren mere stille. Han er en tålmodig god mand.
Alexandra er som en pige på seks år; snakkende, glad og lige til.
Familien er meget troende. Kirke søndag og onsdag. Familien har en stor omgangskreds.
Vi bor i et tre etagers hus. I kælderen er der en fjernsynsstue, badeværelse, roderum og vaskerum. Næste etage et køkken, toilet, fjernsynsstue, spisestue og sofastue. Øverst to badeværelser (et til de voksne og et til Alex og jeg) og tre værelser. Vi bor på en gade, hvor husene ligner hinanden og har husnumre med fire cifre.
Jeg er glad for familien. Jeg er sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før jeg føler mig rigtig hjemme. De har I været fald givet mig en god start.
I går var jeg på min high school med D. Jeg har valgt fag og skal gå i 11th grade (junior). Skolen har 1160 students - 300 juniors. Kæmpe skole. Personalet på skolen er meget venlige og flinke.
I det hele taget har jeg på hele min rejse, so far, kun mødt venlige, imødekommende og rare folk. De roser mit engelsk og tager godt i mod mig.
Vi skal til fødselsdag både i dag og i morgen.
I går hjalp vi til i Tonyas klasseværelse. Hun er speciallærer i mellemskolen i en anden by ikke så langt herfra og skal gøre klar til et nyt skoleår mandag. Sidst på eftermiddagen tog Meegan, Tonya, Alex og jeg i biffen. Vi så Ice Age 4 - en sjov film (den er udkommet i DK, ikke?)!
Den første nat vågnede jeg klokken 3am (9am jeres tid) og halvsov derefter. I nat sov jeg godt og normalt, så jeg tror, jeg er ved at vende mig til rytmen.
Der er meget at fortælle og det er svært både at huske det hele og få formuleret det, så det er forståeligt for andre.
Jeg har det fint og jeg er i USA! Tænk, at jeg har rejst hertil selv, og på få dage mødt og set så mange og meget.
Jeg glæder mig til at møde nogen på min egen alder, og forhåbentlig få nogle venner. Samtidtig er jeg meget nervøs for det. Jeg tror, det bliver hårdt. Men som jeg læste på en poster, Don´t quit! And I won´t!
Det var det for nu. Jeg vil vende tilbage så snart jeg får mulighed for det.
Jeg tænker meget på alle jer derhjemme.

Kærlig hilsen,
Kristina

(Billeder fra de sidste par dage vil komme på et senere tidspunkt)  

Mindre end 24 timer!

Ja, den er god nok.
Om mindre end 24 timer er jeg i et helt andet land, jeg aldrig har besøgt før, med nogle mennesker jeg aldrig har mødt før. Nyt, nyt, nyt! Og jeg glæder mig til det hele.
For en måned siden skrev jeg, at jeg syntes, der var lang tid til, jeg skulle af sted. Men, at min mor var sikker på, at det ville gå stærkt. Og som det oftest er med mødre, ender de jo med at få ret. Den sidste måned ER gået hurtig, og nu er det i morgen eller snarer i nat.
Jeg skal op klokken 03.30 i morgen TIDLIG, for at vi, (min mor, min far og jeg), kan være i Billund Lufthavn 05.15 - to timer før jeg letter.
Tirsdag aften havde jeg hele min dejlige familie, et par af vores rigtig gode venner og et par søde veninder samlet til spisning. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi sad i garagen med portene åbne og nød både maden og hinandens selskab. Det var godt at se alle en sidste gang inden afrejsen.
I dag har jeg pakket, som der aldrig er blevet pakket før. Og for at udløse spændingen med det samme - ja, jeg kunne godt få plads til det hele i mine kufferter. Jeg fik endda plads til både vinterjakke- og støvler og op til flere par sko og tøj til de fire sæsoner. Taget i betragtning, at jeg slæber med til et helt år, er én stor kuffert og fire gange håndbagage vel ikke for meget..
Jeg ved ikke, hvor meget jeg får sovet i nat på grund af de sommerfugle, der holder til i min mave lige for tiden. Men jeg bliver jo nok nødt til at give det et forsøg, og ellers kan jeg vel indhente lidt i flyvemaskinen. Jeg har regnet mig frem til, at jeg skal være i luften i 12 timer.
Først fra Billund til Paris, som tager en tre timer (ingen tidsforskel), og dernæst fra Paris til Washington D.C., hvor jeg er ved 14- tiden, deres tid (6 timers tidsforskel, som skal trækkes fra vores), så i vores tid er jeg i USA klokken 20 i morgen aften.
Tænk engang..

Efter to måneders ferie er jeg fit for fight!
Kom bare an USA!

Kærlig hilsen,
Kristina.

Billederne er fra tirsdag aften og min pakning i dag.