Kære alle su-sammen,
Har I haft en god påske?
Så er foråret endelig ved at vise sig med længere dage og fuglesang om morgenen. Efter en lang vinter er vi nu (forhåbentlig) færdige med alt, der hedder sne for denne gang, og temperaturerne arbejder sig gradvist der op ad. Se allerede dér, er der en oplagt grund til at være i godt humør!
Det er blevet et stykke tid (hvor meget et
stykke tid så end er?) siden jeg sidst skrev på bloggen. Tiden går bare. Det kender I sikkert kun alt for godt. Jeg vil forsøge at følge op, hvorfra jeg slap.
Den sidste søndag i marts var jeg endelig for allerførste gang i Washington D.C. Det tager lidt under en time at køre dertil, hvorfra vi bor. Det er et af de steder mange folk har undret sig over, at jeg, efter al den tid jeg har været her, endnu ikke havde besøgt. Nu blev det endelig! Det var dog kun et meget kort smugkig, jeg fik, så det er godt, at det ikke er sidste gang, jeg skal dertil.
Min værtsmor´s yngre bror og kone (som venter barn til sommer) tog mig til D.C. Vi kørte gennem byen på de mange gader og stræder, og siden de begge to arbejder i D.C., kender de byen rigtig godt. Vi gik rundt i det, der hedder the National Mall, som er hele det areal, der indeholder alle monumenterne og har udsyn til både Det Hvide Hus og the Capitol Building. Vi havde desværre ikke tid til at nå det hele, men jeg fik set the Lincoln Memorial, the Vietnam War Memorial, the Reflection Pool, the World War Memorial og the Washington Monument.
På lørdag, den 13., er der den populære Cherry Blossom Parade som går omkring the National Mall, der, hvor alle de kirsebærtræer som USA modtog i gave fra Japan står i blomst. Min veninde fra kirken, Kadija, et par stykker mere, og jeg har planer om at tage der ind og se de smukke træer. Og mon ikke vi også kan få tid til at kigge på Det Hvide Hus ...
Taget fra the Lincoln Memorial med the Reflection Pool (den pool Jenny fra filem Forest Gump springer i,
da han har holdt sin tale om Vietnam Krigen) og the Washington Monument.
Shawn og Katy (brormand + kone)
Udendørs sæsonen for track er i fuld gang og vi har allerede haft få meets. Uden - og indedørs track minder meget om hinanden. Forskellen er hovedsageligt at meets´ene foregår udendørs på den 400 meter ovale cirkel i stedet for på en 200 meters indendørs track. Det første meet jeg deltog i for små to uger siden var under de mest kolde og blæsende omstændigheder muligt. Strid modvind er modbydeligt at ræse i og det gør en betydeligt langsommere. I hvert fald ti sekunder. På trods af det, var det et godt meet. Forstået på den måde, at det var et lille et med kun tre skoler der konkurede (hvilket fik mig til føle mig meget bedre end jeg er ;-) hihi). Jeg løb både the mile (1,6 km) og the 800 meter run. Mine tider var henholdsvis 6.29 og 2.58 minutter. Jeg var godt tilfreds og klar til at tage et varmt bad, da jeg kom hjem!
Her i USA har vi "forårsferie" i den tid påsken er. Vi fik en uges fri, fra torsdag til torsdag. Min værstfamilie og jeg var out of town det meste af tiden. Vi kørte (i en lejet hvid Kia Sorento) til Roanoke, Virginia, hvor min værtsfars forældre bor i udkanten af byen. Vi ankom lørdag eftermiddag og tog med Mr. Douglas´ far op i et af de mange bjerge for at nyde udsigten over hele byen.
Påskemorgen var vi i en Baptist Church, som er lidt anderledes end den kirke vi normalt går til. Jeg vil sige det er lidt en blanding af dén kirke og den danske. Lidt mere rolig, men langt fra så rolig som den danske. Efter kirke spiste vi ude, men ingen danske påskefrokoster...
Mr. Douglas´ mor og jeg kommer bare så godt ud af det med hinanden. Vi kan snakke om det hele. Jesus og parforhold, det hele får en tur. Hun er som endnu en farmor (...nr. 4...), og hun fik mig til at love, at jeg vil komme og besøge hende i et par uger en gang. Det var super dejligt at være ved dem. Jeg følte mig lynhurtigt hjemme, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet opfordret så meget til at spise løs af lige, hvad jeg har lyst til.
Der blev ordnet negle i anledning af påsken
Udsigt over byen
Grandma Martha, Mamma, Alex og jeg
i the Baptist Church påskemorgen
Påskemenuen
Jeg ved godt det er lidt random det her, men jeg synes lige, jeg ville fortælle, at jeg havde klippet et gækkebrev + tilføjet et dansk gækkebrevsvers til både Alexandra og Mr. Douglas´ mor. Jeg var nødt til at slå historien bag gækkebreve op på Google, for at være i stand til at forklare dem, hvorfra og hvorfor vi har den påsketradition. Kender I grunden bag? ...vintergæk og bindebreve...
Alexandra var helt vild med gækkebrevet (the Danish Letter, som hun kalder det), og hun ville selvfølgelig også klippe en. Så jeg måtte slå engelske vers op på nettet... Det var dog ikke helt så nemt, som både hun og jeg havde regnet med at det ville være, for hende at klippe gækkebreve.
2. Påskedag fortsatte turen til Myrtle Beach, South Carolina, som er "the place to be", hvis man er golfspiller. Ms. Tonyas far, som spiller golf, og hans kone ejer en lille lejlighed der. Så der var de sammen med Ms. Tonyas bror og kone (dem fra D.C.). Vi mødtes med dem og gik ud til dinner sammen den aften.
Vi havde arrangeret overnatning i en helt anden del længere syd på i en lejlighed hendes anden bror (som jeg endnu ikke har mødt) ejer. Hele tirsdagen gik med at gå en lille tur på stranden, udforske byen og svømme i poolen.
Vejret var desværre ikke så varmt som vi havde håbet på, så det blev ikke til badning i havet, som min værtsforældre ellers siger de plejer at gøre ved denne tid. Selv om solen var fremme og himlen blå var det blæsende og temperaturen var lidt under 20 grader.
Eftersom vi skulle starte i skole igen om torsdagen, var vi nødt til at vende næsen hjemad om onsdagen. Inklusiv pauser var det en tur på ni timers kørsel. Intet problem Jeg har prøvet det, der var værre...
Selvom vi ikke havde dage nok til at nå alt det vi ville, var det godt at komme hjemmefra og opleve noget andet og besøge familie. Det føltes velkendt at tage på kør-selv-ferie. Denne gang var det dog med en anden familie, end den jeg plejer.
Myrtle Beach
Yes. Vandet var KOLDT!
Jeg savnede mine veninder, da vi nåede til slutningen af ferien, så det var rart at komme i skole og se dem igen. Det gik knaldstærkt med at finde tilbage til hverdagsrytmen, som nu føles så tryg.
Kan I huske, jeg i starten fortalte at skoleåret er delt op i fire terms? To i hvert semester. Well, efter ferien har vi taget hul på det fjerde og sidste term. Det er altså skræmmende...
I dag har vi haft endnu et meet, hvor jeg løb the mile. Denne gang var vejret helt perfekt. Høj sol, men rimelig køligt med en stille vind. Temperaturen var meget passende for et ræs. Omkring 15 grader, men nok til at give os kulør i ansigterne. Yup, min pande og næse er knaldrøde!
Jeg klarede løbet overraskende godt. Jeg løb mig til en personlig rekord (PR) med 6.19 minutter. Det havde jeg slet ikke forventet, men det føles super fedt!
Nej, jeg finder mig skam ikke i at være rosinen i pølseenden...
...så jeg løber der ud ad..
..til jeg finder mig godt tilpas med andenpladsen.
Nå, det blev en længere smører. Jeg håber, I klarede den hele vejen igennem.
Ha´ det strålende. Jeg vender tilbage lige pludselig.
Kærlig hilsen,
Kristina
Martin Luther King Memorial
Washington Monument i baggrunden
Yup, The White House og flaget er oppe... han var der
The Jefferson Memorial
I forbindelse med vores meets klæder vi os ofte i ens tøj. Temaet varierer fra gang til gang. Her er det tye dye.
I mandags bagte jeg brunkager og medbragte dem i skolen. Folk var vilde med dem! Dog forundret over, hvor tynde de var... 
I onsdags var jeg til en award-uddeling med min journalist klasse, hvor den regionale avis udgav awards til high school elever for vores artikler i skolebladet. Der var mange kategorier, og jeg fik andenpladsen for min So Freakin´ American artikel i kategorien "klumme med interesse i uddannende emne".
Washington D.C. den 27. april med en veninde fra skolen og hendes bedsteforældre. I baggrunden er the National Mall med the Capitol Building allerbagest.
The Capitol Building igen...
The 9/11 Memorial at Pentagon
