Der sker mange nye ting og jeg møder mange mennesker på kort tid. Jeg vil gerne dele det hele med jer og fortælle jer om det, men det er svært at formulere og huske det hele. Jeg vil gøre et forsøg. Jeg er glad for, at I følger mig derhjemme.
Jeg står op før klokken seks om morgenen (ikke noget jeg er vant til) for at nå bussen kl. 6.38am. Jeg kører i gule skolebusser til og fra skole hver dag sammen med Meegan, som havde første skoledag samme dag som mig.
Jeg var spændt på første skoledag og samtidig overraskende rolig. Jeg passede på med ikke at forvente for meget. Jeg havde forberedt mig på, at den første tid ville blive svær socialt.
Første skoledag samledes alle eleverne (mere end tusind) i kantinen om morgenen (det gør vi hver dag). Folk var glade for at se hinanden igen efter en lang sommerferie, og der blev krammet og snakket.
Så, hvad gør man, når man ikke kender en sjæl på en så stor skole med så mange nye ansigter?
Jo, jeg tænkte, at jeg i hvert fald ikke kom til at snakke med nogen af bare at stå. Så jeg bevægede mig mellem den tætte flok af elever med et forsigtigt smil på læberne. Jeg stoppede ved en pige i en rød kjole med en kort, smart frisure. Hun var meget venlig og smilende og hendes (drenge) venner joinede os og hun introducerede mig. Hendes navn er Hannah Hildebrandt (jep, hendes efternavn er dansk. Hun har onkel, tante og kusiner og fætre i DK, sjovt, ikk?).
Før første time begyndte (fysik/kemi) skulle jeg på kontoret og hente et skema. En dreng ved navn Eric meldte sig frivilligt til at følge mig der hen. Det var sådan jeg begyndte at snakke med ham. Jeg sidder ved siden af ham i klassen og vi snakker og har det sjovt sammen i det fag, som ikke er hverken hans eller mit ynglingsfag. Vi er begge to red neck (unge, der bor på landet og reparere biler, køre markræs, eksperimentere og har mere frie tøjler), jeg er det bare i Danmark, ikke her. Han har sagt, at vi skulle hænge ud en dag.
Tilbage til første dag. Da vi nåede til frokost købte jeg mad i deres (ikke særlig imponerende) kantine, det gør jeg ikke igen. Til alt mit held fik jeg øje på en rød kjole. Hannah. Jeg gik hen til hendes bord, hvor hun sad med sin gruppe af venner, og de gjorde straks plads til mig.
Jeg har spist med dem hele ugen og vi mødes hver morgen. Allerede på dag to fik jeg alle fra bordets tlf. nr. De er en skør flok, rigtig venlige og gode til at tage mig ind i deres gruppe. (Jeg vender tilbage til dem).
Jeg havde en god start på skolen. Jeg blev taget godt i mod. Bedre end jeg troede. (Det jeg har fortalt er ikke engang det hele af det, men fem dage siden ligger allerede langt væk).
I løbet af den første uge har jeg allerede venner i hver klasse (5 forskellige klasser om dagen). I det første semester (2 x 9 uger) har jeg hver dag
1. Chemistry
2. SET
3. Strength and fitness (Vi er fire piger og en hel masse drenge. Ikke tosset. De tre piger snakker jeg ikke rigtig med. Men drengene er nemme at snakke med og rare at være sammen med)
4. Law and society (denne time stopper halvvejs og vi har frokostpause. Der er tre frokosthold på skolen. Jeg er med i nr. 2. Timen fortsætter efter en halv times frokost)
5. English (en pige fra denne klasse har en stedmor som er dansker. De bor på vejen ved siden af vores)
Folk (både unge og voksne og lærere) er rigtig flinke, meget interesseret, og de synes, det er sejt og spændende, at jeg er en udvekslingsstudent. De stiller (næsten de samme) spørgsmål, som f.eks. hvorfor lige her i USA, hvad synes du, er det meget anderledes, savner du din familie, fordomme osv.
Flere starter med at spørge, om jeg er fra England. De roser mit engelsk. Jeg føler, jeg fumler rundt i ordene og jeg mangler tit ord. I engelsk arbejder jeg på at lære nye ord, men det tager tid. Det er nyt for mig ikke at have så let ved det faglige. Jeg kan godt følge med, men slet ikke på samme plan, som hvis det foregik på mit sprog. Men det ændrer sig vel.
Det er svært for mig at være med til at snakke i en stor flok. Det er nemmere med to eller tre personer.
Lærerne er forstående med hensyn til det faglige, gode til at spørge, hvordan det går, tilbyder deres hjælp til både faglige og personlige issues. En mandlig idrætslærer er ved at hjælpe mig med, at jeg skal være med på running team.
En dag havde jeg SET class (en halv time om formiddagen, hvor man kan lave lektier og få hjælp af lærere) i en anden klasse end den, jeg hører til. Der mødte jeg Kelly, som bor i samme by som mig. Vi udvekslede numre og vi skal være sammen i morgen. Spise frokost og vise mig rundt i byen.
Mit frokostbord inviterede mig med til at følges med dem til skolen første home match i American Football. Så der var jeg i går aftes.
Tonya og Douglas vil gerne møde dem, jeg vil være sammen med uden for skolen. Så Hannah og hendes forældre kom og hentede mig før matchen og de fik hilst på hinanden. (Det samme gælder med Kelly i morgen. Hun skal også "godkendes". Det skal jeg altså lige vænne mig til).
Min første american football match! Eller bare match i det hele taget. Jeg har aldrig set en kamp før (heller ikke i DK). Der var en fantastisk spirit og stemning til matchen. Folk bakkede op og cheerede. De prøvede at forklare mig reglerne, men jeg forstod det ikke rigtig. Vi piger heppede bare når drengene gjorde. Det var også begrænset, hvor meget af matchen vi så. Vi snakkede mere end vi kiggede. Sidste år vandt vores skole ikke en eneste match. Dette år er første år, hvor skolen har en senior årgang (skolen er ny. Dette er tredje år. Den startede med kun freshmen og sopohmore. Sidste år var der så juniors og i år også seniors). Seniors var åbenbart det, der skulle til, for vi vandt. 28-6. Folk var glade og stotle - især spillerne!
Hannah har inviteret mig til hendes 16- års fødselsdag på fredag sammen med de andre fra gruppen.
I onsdags var jeg til min første bibel study med Tonya, Alex og Meegan. Meegan og jeg var i teen gruppen. Det er lige som en ungdomsklub. Unge mødes, der er en voksen, en lille konkurrance, sang og lidt snak om jesus og et par bønner (altså, dem man beder). Jeg sankkede med et par friske piger, også flinke. Jeg kan godt lide at møde folk i kirken, men jeg har lidt svært ved alt det med Gud og jesus.
I eftermiddag skal jeg til et poolparty med Tonya og Meegan arrangeret af folk fra kirken. Det er for unge og jeg håber jeg møder pigerne fra i onsdags. På mandag har vi fri fra skole (Labor day, ingen ved hvorfor man har fri den dag). Vi skal muligvis besøge Tonyas far og kone. Dem kan jeg rigtig godt lide.
Vejret er godt. Det er så varmt at folk er mere inden for end udenfor. Det er ikke ligesom i DK hvor man griber hver en chance for at komme ud, når vejret er godt. Om morgenen er det køligt (18 grader) og eftermiddagene og oppe over de 30 grader. Folk siger det ændre sig i løbet af den næste måned.
Jeg håber ikke I er forvirret af alle de oplysninger. Alt i alt har jeg det godt. Det sociale er kommet meget nemmere og hurtigere end jeg havde regnet med (allerede første dag!). Det er jeg glad for. Det betyder meget og gør det nemmere. Folk henvender sig til mig og de tager godt i mod mig, når jeg henvender mig til dem. Flere har allerede sagt, at vi skal hænge ud sammen en dag. Og jeg er i fuld gang. Startede med i går og fortsætter i morgen.
På trods af alt mit held i skolen, skal jeg stadig vænne mig til kulturforskelle og anderledes familieregler. Men jeg har også kun været her i 9 dage. Det er ikke til at forstå. Det føles som længere tid.
Jeg savner jer alle sammen og jeg tænker meget mere på jer end I tror.
Det betyder meget for mig at dele det, jeg oplever, med jer.
Jeg håber, I alle har det godt.
Kærlig hilsen,
Kristina
(P.s Dette var bere et udpluk af det, der er at fortælle, der er meget mere. Men det er svært at skrive om f.eks. følelser og tanker)
Det første billede er af Alexandra og mig efter hendes soccer træning.
Billede nr. 2 er bagsiden af min skole. Billede nr. 3 er fra venstre Nichole, Hannah, Jessica og mig. De tre piger er bedste venner og de har nu adopteret mig. Billede nr. 4 er Hannah med drengene i vores gruppe. De andre billeder er fra matchen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar