Jeg ved godt, det er længe siden, jeg sidst har blogget. I kan tro, det kribler i fingrene efter at skrive og fortælle jer, hvad der foregår her i Frederick, Maryland. Min computer har været inficeret af et par virusser, som gjorde min computer helt umulig at samarbejde med. Computeren er nu renset og tilbage til fabrikstilstand. Jeg er overbevist om, at det føltes ligesom at få et længe ventet barn hjem igen, da jeg fik min computer tilbage. Hvilken lettelse. (Jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort uden min smartphone til at tjekke mails og Facebook i den tid).
Der er sket så meget den sidste måned, og det er så godt som umuligt for mig at få det hele med, så jeg vil prøve at give jer en hurtig rundtur i de mange begivenheder.
Jeg skrev på bloggen sidste gang, at jeg skulle med min veninde, Guissella, og hendes familie ud at stå på ski. (Se billeder) Så det gjorde vi for en fire ugers tid siden, et sted der hedder Ski Liberty. Det er et rigtigt bjergområde med lifter og løjper og udlejning og det hele. Fordi der ingen sne var på det tidspunkt, måtte der produceres noget falsk sne. Og det virkede da ok, men når man nu har prøvet den ægte varer... Uanset hvad, var det en god oplevelse, og jeg nød at stå på ski igen. Denne gang med en veninde. (Ikke min familie). I USA. (Ikke i Østrig).
Andet semester har nu været i gang en lille måned. Psykologi er rigtig spændende og en god klasse, hvor jeg har fået mig nogle nye flere venner. Jeg droppede Child Develpoment til fordel for endnu et semester med styrke træning efter megen overvejelse. Jeg vidste jeg vil få mere ud af det socialt i den klasse og det er det jeg satser på dette år. Jeg er i klasse med Naomi (igen) og Guissella og nogle andre veninder og venner. Det er en sjov, nem klasse med tid til snak og spas. Amerikansk Historie er obligatorisk for mig. Det kan være lidt tungt, men det er faktisk spændende nok. Det er en stor klasse, og jeg har også fået mig et par nye venner i den klasse.
Alt i alt må jeg sige, at andet semester er lige så godt, hvis ikke bedre end det første. Alle bekymringer om, hvem af vennerne, der ville holde ved, var uden grund. Det er perfekt.
Jeg har også været til et par meets den seneste tid. Jeg løb en enkelt gang siden sidst og ellers har jeg bare været med for at heppe og give moralsk opbakning til mit team. Vi nærmer os slutningen på denne vintersæson med State Championship på mandag (vi har fri den dag pga President Day). Jeg er så utrolig stolt af mit team. Alle er så dygtige og vi klarer os super flot til konkurrencerne. Vi vandt Counties (se billede), fik 3. plads til Regionals, og så må vi se, hvordan det går på mandag.
Lige siden juleaften har vi haft sne on/off. Så sner det og alt er hvidt og flot, så stiger temperaturene og det føles næsten som marts, så sner det igen en morgen og allerede samme eftermiddag er det svært at se, at alt var hvidt få timer tidligere. Vi har haft en del senere mødetider de sidste uger pga få cm sne. Der skal absolut ikke meget til, før skolen åbner to timer senere. Men generalt må man sige, det er en smuk, mild vinter, vi har (især sammenlignet med den danske!).
Den første weekend i februar var jeg med min ungdomsgruppe fra kirken på en tre-dages tur (fredag, lørdag, søndag) til Ocean City, MD, hvor der var en kæmpe "konference" for unge kristne med omkring 3000 deltagere. (Se billeder) Jeg har aldrig prøvet noget lignende, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, men eftersom mine gode veninder og venner fra kirken planlagde at tage af sted, ville jeg da ikke gå glip af endnu en oplevelse. Og så synes jeg faktisk, det lød rigtig interessant.
Vi boede på et hotel få minutters kørsel fra konferencecentret. Ikke noget vildt luksuriøst hotel overhovedet, men vi brugte det også kun som sovested, så det var OK - eftersom jeg havde mine fire dejlige veninder.
Desværre var jeg halvsyg den weekend. En slem forkølelse, der tog meget af min energi (og mit indre snot), så jeg var dødsenstræt, når vi endelig vendte tilbage til hotellet om aftenen, og eftersom vi skulle tidligt op om morgenen, lavede vi ikke noget døgner-pjat.
Nå, så hvad skete der så til den her tredages konference? Det startede med en service ("gudstjeneste" - bare slet ikke som vi kender dem) fredag aften, to om lørdagen og en søndag morgen. Der var den her store scene, hvor mange forskellige kristne kunstnere (sangere, rappere, dansere) opviste og fyrede den af, med en vild flok unge mennesker foran scenen. Servicerne var omkring tre timer, hvoraf de to foregik med sang og worship. Og den sidste time, var der forskellige pastore, som prædikened til alle os unge mennesker. Temaet handlede om ikke at være flov over at være kristne, og have modet til at vise og stå ved, hvad man tror på.
Det var utroligt at opleve så mange forskellige måder at "hylde Kongen på". Og så moderne! Der var den her gruppe fyrer, som minder mig om Puls i deres popularitet, men langt fra i deres tekster. Vildt attraktive! Og stolte kristne.
Lørdag eftermiddag i mellem servicene havde vi tid til at shoppe i nogle outlets, og jeg fik købt mig få fornyelser til garderoben.
Det var en weekend, der satte sine præg, og gjorde mig opmærksom på en side af kristendommen, jeg ikke kendte meget til - nemlig kristen musik i alle genrer.
Denne uge:
Onsdag aften så vi en film i kirken, der hedder "October Baby". Rigtig god film, der tager fat på et alvorligt emne som abortion på en kærlig og humoristisk måde. Min bedste veninde fra kirken, Kadija, og jeg holdt hinanden i hånden under filmen og da det blev for følsomt for mig (jeg er let til tårer, især når det gælder film), lagde hun armen om mig og trøstede mig.
I går var det Valentine's Day. De gør helt klart mere ud af det her, end vi gør i Danmark, men slet ikke så meget, som man kunne frygte. I skolen blev der medbragt hjemmebagte småkager, blomster og chokolade til, hvem der nu var ens Valentine. Det var super sødt at se al den unge blomstrende kærlighed. Jeg kan ikke andet end være lykkelig på deres vegne, når jeg ser andre par. Det er da for nuttet! Kadija var min Valentine. Vi gav hinanden (onsdag aften i kirken) søde hjemmelavede kort og chokolade og muffins.
Min anden veninde, Naomi,'s familie driver et pizzeria her i mit nabolag. Så der mødtes hun og jeg med Guissella (ski-pigen) fredag aften til pizza og snak, før min Mamma ville kører os til den sidste hjemmekamp i basketball. (Se billede). Naomi's fyr er en af de bedre spillere på holdet. Vi havde en sjov aften sammen!
I denne uge har jeg haft nogle ordentlige grineflip. Naomi og Guissella og de andre piger i min styrke træningsklasse (se billede) er helt imponeret, og de synes det er så sjovt, at jeg kan grine så længe og voldsomt over noget. Jeg undrer mig også selv lidt over, hvor voldsomt det kan være. Især fordi det ofte ikke er noget specielt morsomt, det er bare øjeblikket. Og selvfølgelig ender pigerne med at flække af grin sammen med mig (eller af mig?).
Det må være det for nu. Jeg lover, der ikke går lige så lang tid igen.
Kærlig hilsen,
Kristina
Skitur med Guissella og hendes søster
...Og far (og en bjerg sne tiger?)
County Champion winners
Mine "kirke-venner" (Kadija med fletningerne ved siden af mig)
To af de tre "Puls-fyre"
Konferencesalen
..... Hvad skal jeg sige?
Fra V. Guissella, mig, Naomi og de andre piger i min styrketræning klasse
Basketball kampen i går aftes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar