Jeg kom stille og roligt, men godt, ind i det nye år.
Nytårsdag slappede vi rigtig af, os piger, Ms Tonya og Alexandra og jeg. Iført nattøj så vi film og tullede rundt, mens Mr Douglas var på arbejde. Jeg lavede aftensmad (fajita- madpandekager med kylling og ris) og vi spiste ved halv otte tiden - helt stille og roligt. Og stadig iført nattøj for mit vedkommende!
Ved en ti-tiden forlod vi huset (nu ikke længere iført nattøj...) og en 20 minutters tid senere var vi ved nogle venner af familien, som vi kender igennem kirken - et ældre ægtepar med gang i!, som havde en lille fest i deres store kælder (faktisk det samme par, som var værter til det poolparty, jeg var til, den første uge jeg var her. Se billede på bloggen). Vi var omkring 20 mennesker - jævnaldrende med værtsparret og mine værtsforældre. Mere end halvdelen af dem, havde jeg aldrig mødt før. De var alle utrolig flinke og snaksagelige, og snart var jeg i snak med en mand, som havde været i Danmark som ung. Og som viser sig at være morfar til en pige fra min high school, som jeg kender af navn og ansigt og gennem andre. Senere snakkede jeg med en dame, som viser sig at være mor til en af pigerne fra mit track team, og som bor i samme nabolag som os. Vi havde aldrig set hinanden før. Er verden ikke lille?
Da vi nærmede os midnat stod vi alle klar med glassene fyldte og sjove hatte til at modtage endnu et år. Vi fulgte med på tv´et og talte ned, og like that! var det farvel 2012 og goddag 2013! Vi krammede og skålede (manden vidste, hvordan man siger skål på dansk!) og ønskede hinanden godt nytår. Derefter cirklede vi alle op i en rundkreds med hinanden i hænderne og lyset slukket, på nær ét stearinlys, som gik på tur mellem os. Vi sagde hver vores personlige prayer enten for året der gik eller året der kommer. Det lyder måske specielt for mange af jer, men det føltes så rigtigt og naturligt. Alle prayerne kom fra hjertet, og vi bad med hinanden. Ind i mellem var der en, der sagde noget sjovt og vi grinte, ligesom vi knugede hinandens hånd endnu hårdere, når der var en, der var rørt til tårer.
Da vi havde været hele vejen rundt brød cirklen op og folk begyndte så småt at tage hjem. Vi blev lidt længere og snakkede, og var hjemme ved en 2-tiden.
Det var en rigtig god nytårsaften med mange mennesker, jeg aldrig havde mødt før, men det føltes slet ikke sådan. God stemning, snacks, og snak!
Den sidste uges tid er gået hurtig. Vi har rigtig taget fordel af at kunne slappe af og sove længe (bortset fra de tre dage, hvor jeg havde træning klokken otte om morgenen). Alexandra og jeg har fået set nogle film, praktiske gøremål som rengøring og tøjvask er ordnet, og en tur til frisøren er det også blevet til - bare en studsning.
Vi besøgte nogle venner af familien den anden aften til en værre børnefødselsdag med en hulens masse mennesker i en forholdsvis lille lejlighed. Igen, mange mennesker jeg ikke kendte, men det ændrede sig hurtigt.
Min area rep. tog mig og den hendes anden udvekslingsstudent ud til aftensmad en aften i sidste uge sammen med hendes niecer og datter. Efter vi havde spist kørte vi rundt en times tid og kiggede efter julelys i folks haver.
I søndags var vi ved ms Tonyas far og kone sammen med ms Tonyas bror og kone - som vi fandt ud af venter barn til august!! Det var Alexandra dog ikke begejstret for... Det ændrer sig nok. For en gangs skyld var der dækket bord med porcelænservice, nok i anledning af julen. Julemiddagen bestod af marinerede og grillede oksemørbrad, fried kylling, bagte kartofler, hvidløgs-asparges og en grøn salat. Ikke tosset! Derefter udvekslede vi gaver og pakkede op. Jeg fik The White House Ornament 2012, en dagbog og to halstørklæder i en flot, mørk turkisblå farve. Der var en stor football game, der blev spillet den aften, så den blev vi og så noget af, med popkorn i stuen og det hele.
I morgen er det tilbage til skolen. Det føles som længe siden. Jeg tror, det bliver godt at komme i gang igen, før vi vender os for meget til denne afslapning. Og det bliver dejligt at se alle kammeraterne igen! Vi har to en halv uge tilbage før semesteret slutter og vi starter i nye klasser. Vi har et meet på fredag, hvor jeg skal løbe the mile. Vi har ikke haft meget træning i forhold til, hvad vi plejer, så vi må se, hvordan det går.
Jeg var lidt forvirret og underlig til mode omkring jul. En blanding af sygdom og anderledes traditioner, tror jeg. Det varede heldigvis ikke længe. Jeg er på toppen igen og har det godt!
Peace out!
Kærlig hilsen,
Kristina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar