Yep, jeg har det forsat godt. Jeg møder stadig nye mennesker, folk der kommer og præsentere sig eller omvendt, nye elever i klassen eller lignende. Det er dejligt at jeg stadig udvider mine bekendtskaber (eller hvad det hedder).
Jeg har sagt det før, men jeg må altså sige det igen - vejret er utilregnligt! Det eneste man kan regne med er, hvornår solen går ned og hvornår den står op, og det ændre sig endda også dag for dag. Nu er det mørkt før klokken 19 og lyst ved 7.30 tiden. Den ene dag er det koldt og klart i luften med frost på ruderne om morgenen, den næste dag varmer efterårssolen ens gemachebeklædte ben, så det er lige før det brænder. Så regner det lidt, så er det skyet, så føler solen for at skinne igen og sådan bliver det ved. Men det ER en smuk tid!
Cross country sæsonen lakker mod sin ende. Jeg har to meets tilbage, på fredag og næste torsdag, og så er det faktisk slut for mig og de andre JVér. Varsety har to meets efterfølgende. Om en månedstid begynder indoor track. Det vil jeg også joine, men det bliver meget anderledes end CC. Kulde, spurt, slut med lange distancer og træning off campus - alt det jeg godt kan lide. Jeg vil savne CC og vores lille 18 personers team, men jeg tror på at det nye også vil bringe noget godt med sig. Teamet vil blive større, så jeg vil møde flere mennesker og få en anden oplevelse. Men ak, der er endnu et par uger tilbage.
I fredags havde jeg en pige fra mit team med hjem efter træning til aftensmad og afslapning. Vi spiste på en asiatisk restaurant alle os piger (Alexandra, ms Tonya, Miranda og jeg). Det var meningen, at Miranda og jeg skulle se en film, men i stedet snakkede vi om lækre kendisser og chokolade. Det var en rigtig god aften.
I lørdags deltog jeg ikke i the meet. Jeg blev fritaget for at tage med min skønne familie til Morgan State University´s homecoming game. Ms Tonya gik på den skole for 20 år siden, så hun kom "hjem". Det er et college for black people, og efter at have set Drumline (en film), synes hun, at jeg skulle opleve homecoming på et black college. Så for første gang forstod jeg rigtig, hvad black people mener, når de siger, at det ikke er sjovt at være den eneste, der skiller sig ud - for nu var jeg pludselig "the black sheep" - som så var hvidt. Og sådan har det jo været for alle mørke i mange, mange år. Alle var mørke, undtagen mig. Misforstå mig nu ikke, det generede mig ikke, det gjorde ikke nogen forskel, men følelsen af at skille sig ud, forstår jeg bedre.
Det var en rigtig god oplevelse, og ms Tonya fortalte jo om det ene og det andet, der foregår på colleger, og hvad hun oplevede, osv.
Sidst på eftermiddagen tog vi til et make-up party ved ms Tonyas kusine. Det er samme princip som med tea partiet. Prøv det på og køb det gerne. Jeg gjorde dog kun halvdelen af det... Hendes kusines datter er eminent med make-up og hår. Det er hende, der fletter bittesmå franske fletninger i Alexandras vilde afrohår.
På torsdag skal vi ikke møde i skole før klokken 11.30 og vi får fri til normal tid klokken 2.15pm. Og fredag har vi fri, men vi skal løbe et meet.
Jeg vil holde for nu, men igen fortælle jer, at jeg har det godt, og er utrolig taknemmelig, for alt jeg har.
Pas på jer selv, godt folk!
Kærlig hilsen,
Kristina
Jeg tror, billederne beskriver sig selv, gør de ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar