onsdag den 22. august 2012

Mindre end 24 timer!

Ja, den er god nok.
Om mindre end 24 timer er jeg i et helt andet land, jeg aldrig har besøgt før, med nogle mennesker jeg aldrig har mødt før. Nyt, nyt, nyt! Og jeg glæder mig til det hele.
For en måned siden skrev jeg, at jeg syntes, der var lang tid til, jeg skulle af sted. Men, at min mor var sikker på, at det ville gå stærkt. Og som det oftest er med mødre, ender de jo med at få ret. Den sidste måned ER gået hurtig, og nu er det i morgen eller snarer i nat.
Jeg skal op klokken 03.30 i morgen TIDLIG, for at vi, (min mor, min far og jeg), kan være i Billund Lufthavn 05.15 - to timer før jeg letter.
Tirsdag aften havde jeg hele min dejlige familie, et par af vores rigtig gode venner og et par søde veninder samlet til spisning. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi sad i garagen med portene åbne og nød både maden og hinandens selskab. Det var godt at se alle en sidste gang inden afrejsen.
I dag har jeg pakket, som der aldrig er blevet pakket før. Og for at udløse spændingen med det samme - ja, jeg kunne godt få plads til det hele i mine kufferter. Jeg fik endda plads til både vinterjakke- og støvler og op til flere par sko og tøj til de fire sæsoner. Taget i betragtning, at jeg slæber med til et helt år, er én stor kuffert og fire gange håndbagage vel ikke for meget..
Jeg ved ikke, hvor meget jeg får sovet i nat på grund af de sommerfugle, der holder til i min mave lige for tiden. Men jeg bliver jo nok nødt til at give det et forsøg, og ellers kan jeg vel indhente lidt i flyvemaskinen. Jeg har regnet mig frem til, at jeg skal være i luften i 12 timer.
Først fra Billund til Paris, som tager en tre timer (ingen tidsforskel), og dernæst fra Paris til Washington D.C., hvor jeg er ved 14- tiden, deres tid (6 timers tidsforskel, som skal trækkes fra vores), så i vores tid er jeg i USA klokken 20 i morgen aften.
Tænk engang..

Efter to måneders ferie er jeg fit for fight!
Kom bare an USA!

Kærlig hilsen,
Kristina.

Billederne er fra tirsdag aften og min pakning i dag.







 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar